BORNHOLM – Socialdemokratiet har sat et markant præg på den politiske kurs for den kommende periode i Bornholms Regionskommune.
Det fastslår Anne Thomas, gruppeformand for Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen.
På valgnatten i november indgik Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne en konstitueringsaftale, der gjorde Frederik Tolstrup (V) til borgmester.
Ifølge Anne Thomas var borgmesterposten reelt uden for rækkevidde for Socialdemokratiet, fordi SF havde indgået aftale om at støtte en blå borgmester.
Til gengæld fremhæver hun, at konstitueringsaftalen i høj grad bygger på Socialdemokratiets valgprogram.
– Nu handler det om at få det ført ud i livet, skriver hun i partiets medlemsblad Socialdemokraten.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.