BORNHOLM – Det særlige udvalg, der arbejder med Bornholms fremtidige udvikling, skal hente inspiration uden for øen gennem studieture til andre kommuner og vidensinstitutioner.
Formålet er at indsamle konkrete erfaringer, som kan omsættes til bornholmske forhold og danne grundlag for udvalgets anbefalinger.
Arbejdet tager udgangspunkt i tre hovedtemaer: Bornholm i økonomisk balance med fokus på blandt andet demografi, velfærdstilbud og trafikale forbindelser, udvikling og kampen om arealerne med emner som erhverv, landbrug, natur og Grøn Trepart samt social sammenhængskraft, folkesundhed og kultur, hvor blandt andet boliger, detailhandel, foreningsliv, idræt, klima og beredskab indgår.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.