RØNNE – Der blev søndag kl. 16:28 slået alarm, da en sejlbåd med to personer ombord kom i havsnød nord for Rønne.
Redningsmandskab kørte til Hvide Odde og en redningshelikopter blev også dirigeret til området.
Det var en sejlbåd af katamarantypen, der var kæntret ved Rønne Rev eller Hvide Odde Rev, som det også kaldes.
Indsatsleder Kim Riis, Bornholms Brandvæsen, fortæller, at de to midaldrende mænd på båden kom i land ved egen hjælp.
![]()
- De kæntrede med deres katamaran, som så drev ind mod stranden. De er kommet uskadte i land med deres fartøj. Så det endte lykkeligt, siger indsatslederen.
Der er tale om to lokale sejlere, som var sejlet ud fra Rønne og havde været en tur i Hasle, da uheldet skete.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.