BORNHOLM – Stadig større biler skal tænkes ind, når den kommende færgebetjening af Bornholm sendes i udbud.
Det mener SF, som peger på, at både bredden og længden på bilerne vokser, samtidig med at flere har cykler med bagpå.
Derfor ønsker partiet ikke, at færgernes kapacitet alene bliver gjort op i meter. Antallet af køretøjer og forholdene for cykler skal også indgå.
Vil åbne bookingsystemetSF foreslår samtidig, at eksterne transportører får direkte adgang til færgens bookingsystem. Det skal give tog- og busselskaber mulighed for at sælge kombibilletter på lige vilkår.
Det nationale rejsekort skal kunne bruges på færgen, og bornholmerne skal have adgang til fleksible og billige billetter.
Partiet ønsker desuden krav til blandt andet sejltid, hurtig ilandkørsel, fungerende internet og indretning for forskellige passagergrupper. Det skal også fremgå klart, hvem der kontrollerer, at færgekontrakten bliver overholdt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.