SANDVIG – En 60-årig mand har afvist at betale en bøde på 4.000 kroner for at have kørt ulovligt ved Hammersholm og for at have luftet sin hund uden snor.
Den 60-årige har forlangt sagen forelagt Retten på Bornholm, hvilket sker i den kommende uge.
Ulovlighederne fandt sted 21. juli omkring kl. 11:20, hvor den 60-årige førte bil ad Langebjergvej i Sandvig, selvom det ikke er lovligt at køre på skovvejen. Dette er en overtrædelse af Mark- & Vejfredsloven.
Desuden luftede han i strid med Naturbeskyttelsesloven sin hund i området med offentlig adgang, uden at den var i snor.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.