Skolebestyrelse utilfreds med rengøring
Arkivfoto

Skolebestyrelse utilfreds med rengøring

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 12-5-16 - 20:31

RØNNE – Skolebestyrelsen på Rønneskolen har fået nok af manglende rengøring, og har skrevet til Kommunalbestyrelsen.

Brevet er underskrevet af skolebestyrelsesformand Jon Madsen, som konstaterer, at skolebestyrelsen i lang tid har været bekymret over konsekvenserne af den manglende rengøring på skolen.

”Da der trods mange henvendelser fra skolens ledelse ikke er sket nogen mærkbar forbedring af rengøringen, ser Skolebestyrelsen sig nu nødsaget til at rette henvendelse til det politiske niveau,” skriver Jon Madsen.

Og han fortsætter:

”Lige siden rengøringen på Rønneskolen blev udliciteret har der været klager over mangelfuld rengøring. Skolebestyrelsen har indledningsvis haft en vis forståelse for at der kan være begyndervanskeligheder, og vi valgte derfor at følge situationen i håb om at der hurtigt ville vise sig en forbedring.

Desværre er vores forhåbninger ikke blevet indfriet. Tværtimod er situationen nu – efter mere end et års drift under den nye aftale – at antallet af klager over manglende rengøring er lige så højt som det hele tiden har været.

Børnenes oplevelser af uhumske forhold på toiletterne er stadig hverdagskost, og vi kan ikke længere afvise at der kan være en sammenhæng mellem manglende rengøring og periodevis forhøjet sygelighed blandt både børn og personale.

Alle klagerne er naturligvis fremsendt ad de foreskrevne kanaler, men den efterfølgende dialog med rengøringsfirmaet har hverken ført til mærkbare forbedringer eller et fald i antallet af klager.

Skolebestyrelsen finder situationen åbenlyst uholdbar og opfordrer nu til at man politisk forholder sig til aftalegrundlaget for rengøringen”, skriver Jon Madsen som formand for skolebestyrelsen.

Et ønske om at spare 5,5 millioner kroner på budgettet resulterede i, at den forrige kommunalbestyrelse i september 2014 udliciterede rengøringen til firmaet Elite Miljø.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 12-7-26 - 21:47 BRK vil spare på IT-sikkerheden
NYHEDER 12.7.26 21:47

BRK vil spare på IT-sikkerheden

NYHEDER 13.7.26 10:00

Hvert femte hus bruges som sommerhus i Svaneke og Allinge

Ny opgørelse vækker bekymring for, at lokale bliver presset ud af populære kystbyer
NYHEDER 13.7.26 09:36

Varmt badevand kan øge risikoen for infektioner

Personer med åbne sår eller rifter skal tænker sig om, før de går i vandet
SPORT 13.7.26 09:00

Ismael F Boko kan styrke Golden League-føring

Tirsdagens hurtigklasse er et vigtigt løb i Golden League
NOTER 13.7.26 07:44

Flere meldte sig ind i idrætsforening på Bornholm

Medlemstallet steg med næsten 900 på et år
NAVNE 13.7.26 07:40
NYHEDER 13.7.26 07:36

Færre lånetilbud til boligkøb på Bornholm

Bornholm er i samme situation som Vestjylland
NYHEDER 13.7.26 07:31

Brand i container på Rønne Havn

Brandvæsenet rykkede natten til mandag ud til en container med træaffald
LIVSSTIL 13.7.26 06:28

Sådan kommer du godt gennem sommervarmen

Med temperaturer op mod 27 grader de kommende dage er der god grund til at passe ekstra på sig selv og andre
NOTER 13.7.26 05:19

Nyt screeningsværktøj skal opspore sårbare ældre

Bornholms Regionskommune vil indføre et nyt spørgeskema i de forebyggende hjemmebesøg
NYHEDER 13.7.26 02:12

BRK vil spare i sekretariat for politikerne

Budgetforslaget kan betyde mindre service til kommunalbestyrelsen
SPORT 12.7.26 18:46

100.000 kr. til TUBA ved velgørenhedsturnering

94 golfspillere deltog i turneringen på Bornholms Golf Klub, hvor overskuddet gik til børn og unge på Bornholm