Første vigtige skridt er taget mod at fremstille en vaccine mod den farlige sygdom, borrelia, der spredes med skovflåter.
Ifølge tidsskriftet Nature er borreliabakterien afsløret som et yderst raffineret biokemisk våben.
Indtil borreliaen kommer i kontakt med en skovflåt, er den uskadelig for mennesker, men når flåten har optaget bakterien, stjæler den et protein fra flåtens spyt. Så er bomben armeret. Med proteinet som skjold sætter borreliaen menneskets immunforsvar ud af spil, skriver Ekstra Bladet.
På Bornholm er der desuden risiko for at få TBE fra skovflåtbid. Lægerne regner TBE for farligere end borrelia.
Embedslægen på Bornholm skønner bid fra skovflåter årligt gør tre mennesker på øen så syge, at de må behandles på sygehuset.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.