Det var ulovligt, da Nordjysk Elhandel i oktober forsøgte at kapre kunder ved Bornholms Netto-butikker via det såkaldte GevinstEl.
Forbrugerombudsmanden truede Nordjydsk Elhandel med retssag, hvis ikke tilbuddet om såkaldt blev stoppet.
GevinstEl indebar, at forbrugerne kunne vælge at betale 10 procent mere for deres strøm for at deltage i en konkurrence, hvor præmien var gratis strøm i et år. Men Forbrugerombudsmandsen stoppede produktet af flere grunde, blandt andet fordi en præmiekonkurrence ikke må være betinget af et køb.
Nordjysk Elhandel har forpligtet sig til ikke alene at stoppe salget af produktet men også over for de allerede eksisterende kunder at undlade at opkræve ekstraprisen på cirka 10 procent per 1. april.
Nordjysk Elhandel A/S er stiftet i 1998 af fire nordjyske distributionsselskaber med det formål at udvide den samlede kundemasse. De fire selskaber er: Aalborg Kommune, Elforsyningen - AKE Net, Nyfors Entreprise A/S, Frederikshavn Forsyning A/S og Thy-Mors Energi a.m.b.a.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.