Østkrafts søkabel mellem Skåne og Bornholm er atter blevet beskadiget - formentlig af et passerende fartøj.
Det oplyser Sveriges TV.
Det var torsdag morgen, at Østkraft konstaterede, at der ikke kom strøm gennem kablet, og senere på dagen viste det sig, at kablet var beskadiget i havet, ca. 7 km fra den svenske kyst.
Bornholm får nu elektricitet via det kulfyrede kraftværk i Rønne, men Østkraft opfordrer sine kunder til at spare på strømmen, da der ikke kan leveres tilstrækkeligt med effekt i spidsbelastningsperioderne.
Da der for et år siden skete et lignende brud på søkablet, gik der en måned før skaden var repareret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.