BODERNE – Bornholms Politi fik mandag klokken 13:34 en anmeldelse om et færdselsuheld på Søndre Landevej ved Boderne.
Der var tale om et militært køretøj – en form for minibus – som var involveret i en soloulykke. Køretøjet endte væltet på taget i marken ved vejen, hvilket ses på billeder fra uheldsstedet.
Vejen blev i en periode afspærret, men er siden genåbnet.
Ifølge politiet var der umiddelbart ingen alvorligt tilskadekomne. De otte personer i køretøjet blev dog alle kørt til kontrol på Bornholms Hospital, skriver
Bornholms Tidende.
Foto: Brian Westh
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.