Spies regner med passagerrekord
Arkivfoto

Spies regner med passagerrekord

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 21-2-19 - 13:25

RØNNE – Rejsebureauet Spies forventer i år at sende over 2.300 turister på ferie fra Bornholm, hvilket vil være rekord.

I 2012 rejste ca. 750 gæster på ferie med Spies fra Bornholms Lufthavn, og sidste år voksede tallet til 2.108 på 10 fly. I år skal 11 Airbus-fly fra Thomas Cook Airlines flyve direkte fra Bornholm til ni populære solrejsemål. Til Mallorca og Rhodos flyves der hver to gange.

- I denne uge blev det sidste rejsemål sat på trafikprogrammet for 2019. Det blev Gran Canaria. Dermed opfylder vi et udtalt ønske om at få direkte flyvninger til De kanariske Øer uden stop undervejs. Ønsket kan vi opfylde med nye Airbus 321-fly med længere rækkevidde end tilsvarende fly. På den kanariske ø kan vi tilbyde vort eget Altamar samt vore koncepthoteller Sunwing, Sunprime og Ocean Beach Club, fortæller produktchef Carlos Cebrian fra Spies.

Tyrkiet tilbage
Efter flere års pause, er populære Tyrkiet tilbage på bornholmernes fartplan.

- Vi flyver til Antalya med rejsemål som Alanya, Belek og Side. Det er billigt som aldrig før at holde ferie i Tyrkiet. På et år er den tyrkiske valutas købekraft styrtdykket med 40 pct. i forhold til den danske krone, fortæller Carlos Cebrian.

Kos også med i rejseprogram
Efter en pause på et par år, er også Kos ny på 2019-programmet. Her har Spies netop åbnet to nye koncepthoteller, Casa Cook Kos og Sunprime Pearl Beach. Begge hoteller ligger direkte på stranden i Marmari og er velegnet til voksne, mens f.eks. all inclusive hotellet Kipriotis Village med fem pools og vandland henvender sig til børnefamilierne. Fra Kos er det også muligt at holde ferie på Kalymnos.

- Med baggrund i den varme sommer 2018, bliver Bornholms Lufthavn nok en af de meget få nordeuropæiske lufthavn med øget chartertrafik i 2019. Lige nu har vi solgt halvdelen af vores 2018-rejser – i april og maj ligger bookingprocenten på hele 80, fortæller Carlos Cebrian.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Tirsdag 11-8-26 - 21:47 Vil tiltrække svenskere til sygepleje-uddannelsen på Bornholm
NYHEDER 11.8.26 21:47

Vil tiltrække svenskere til sygepleje-uddannelsen på Bornholm

DØDSFALD 12.8.26 16:14
NYHEDER 12.8.26 14:12

16-årig dreng dømt for hash og ulovlig knallert

Idømt en bøde på 4.000 kroner og frakendt retten til at føre lille knallert i to år
SPORT 12.8.26 13:57

Anne Juul Jensen i fin mesterskabsdebut

Tæt på at komme videre til finalen
LIVSSTIL 12.8.26 10:32

175 år siden kongen købte Louisenlund

Kong Frederik VII købte under et besøg på Bornholm i 1851 den lille skov ved Østermarie med de mange bautasten
SPORT 12.8.26 10:26

Rekordmange cyklister klar til Bornholm Rundt

2.034 ryttere er tilmeldt Bornholm Rundt på Cykel søndag den 23. august
NOTER 12.8.26 10:21

Parkerede ulovligt for at købe pizza

En 38-årig mand fra Rønne tændte havariblinket og må betale 1.000 kr. i bøde
NYHEDER 12.8.26 10:11

Brand ved lejrplads i Blykobbe Plantage

Politiet satte en drone i luften for at lede efter flere arnesteder
LIVSSTIL 12.8.26 00:08

August er det perfekte tidspunkt til et huseftersyn

Tagrender og nedløbsrør bør renses og kontrolleres, så regnvandet kan ledes væk fra huset
LIVSSTIL 12.8.26 00:06

Is gør sensommerens desserter ekstra lækre

Koldskål kan også få et ekstra pift med eksempelvis en stor skive vaniljeis
NYHEDER 11.8.26 21:30

Flere biler – men mindre gods på Køge-ruten

Flere personbiler tog færgen mellem Rønne og Køge i juli, mens passagertallet faldt. Samtidig gik godstrafikken tilbage
NYHEDER 11.8.26 15:30

Handicapråd: Besparelser kan ramme de svageste

Rådet advarer blandt andet mod at lukke væresteder