Spiritusbilist anholdt
Arkivfoto

Spiritusbilist anholdt

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 17-2-15 - 22:08

Bornholms Politi har tirsdag aften anholdt en 48-årig mand og sigtet ham for spirituskørsel.

Manden blev rutinemæssigt standset på Aakirkebyvej i Rønne kl. 20:13, oplyser vagthavende på Politigården i Rønne Henrik Bech.

Der er tale om en mand fra Østbornholm, som efter anholdelsen måtte på Bornholms Hospital for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale.

Bilen blev undersøgt og i den forbindelse blev håndbremsen konstateret uvirksom.

Manden blev derfor sigtet for yderligere en overtrædelse af færdselsloven.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU