En 19-årig mand fra Aakirkeby kørte natten til lørdag i grøften på Røvej i Rø, men kom ikke til skade.
Vagthavende ved Bornholms Politi Peter Johansen oplyser, at politiet fik anmeldelse om uheldet kl. 02:35.
”Anmelderen oplyste, at bilens fører sad og sov i bilen.
Der var ikke tale om et alvorligt uheld og der skete ingen personskade.
Derimod viste det sig, at den 19-årige var påvirket af alkohol, og han blev derfor anholdt og bragt til Bornholms Hospital i Rønne, hvor der blev udtaget en blodprøve som bevismateriale,” siger vagthavende.
Der var ingen andre personer i bilen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.