Bornholms Politi måtte tirsdag ved 13-tiden tage sig af to stædige trafikanter, som var blevet uenige.
Politiets patrulje rykkede ud, da politiet telefonisk blev kontaktet af to mænd, der førte henholdsvis traktor med påhængsvogn og Landrover på St. Gadegårdsvejen i Vestermarie.
De mente ikke at kunne passere hinanden på den smalle vej og syntes begge, at den modkørende provokerede bevidst.
Ifølge døgnrapporten hos Bornholms Politi blev de begge opfordret til at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.