Socialdemokraterne er ikke ansvarlige for den dårlige økonomi i Bornholms Regionskommune, mener amtsformand Anette Stæhr.
Efter fire år med Thomas Thors (S) som regionsborgmester er økonomien ikke, som man kunne ønske sig, vedgår Anette Stæhr.
I sommer kom det frem, at økonomien i kommunen var løbet fuldstændig af sporet med et samlet merforbrug på over 100 mio. kr.
"Det er ikke, fordi der er ført en økonomisk uforsvarlig politik i sidste valgperiode, men fordi regeringen ved udligningsreformen har valgt kun at tildele Bornholm et mindre beløb og så give lov til en mindre skattestigning," mener Anette Stæhr.
Ifølge hende har regeringen valgt at putte op mod 100 milliarder kroner i statskassen i stedet for at tilgodese udkantsområder som Bornholm med ekstra støtte.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.