Stort olieberedskab i aktion

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 13-7-10 - 16:24

Beredskabsstyrelsen Bornholm havde tirsdag eftermiddag 27 mand i gang ved Sorthat i forbindelse med fritrækning af det grundstødte fragtskib.

Det er sket efter anmodning fra Søværnets Operative Kommando, oplyser viceberedskabsmester Carsten Wolf Larsen.

Der er udlagt ca. 400 meter flydespærring på stranden, som kan trækkes ud, hvis der mod forventning skulle komme olie ud fra bulkcarrieren "Odin Pacific".

Skibet gik natten til fredag på grund på et sandrev 500 meter fra kysten ud for Sorthat Odde. I skibets tanke var godt 500 tons olie, hvoraf størsteparten en blevet fjernet mandag og tirsdag.

"Odin Pacific" var på vej fra Belgien til Finland, da grundstødningen skete. Ifølge de foreløbige oplysninger fordi en yngre, beruset 2. styrmand var faldet i søvn på broen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU