Bornholms Regionskommune har ikke umiddelbart råd til at ansætte det nødvendige antal elever.
Derfor foreslår kommunens administration i sit oplæg til Budget 2016, at der afsættes 2,6 millioner kroner til formålet over de kommende fire år.
Som budgettet er nu kan der ikke ansættes nye administrative elever i 2016. Først fra 2017 og frem kan der ansættes én ny elev om året, og det vurderes ikke at kunne dække de behov for administrativt uddannet personale, som BRK vil få brug for på sigt, lyder det fra administrationen.
”Vi har derfor medtaget en budgettilførsel på 0,6 mio. kr. i 2016, 0,7 mio. kr. i 2017 og 1,3 mio. kr. i 2018 og frem, hvilket betyder, at der kan ansættes fire elever om året fra september 2016,” begrunder administrationen sit forslag.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.