Strømmen tilbage hos alle efter omfattende nedbrud
Strømafbrydelsen betød blandt andet at porterne på Rønne Havn ikke kunne åbnes, så biler fra Bornholmslinjen komme ud fra terminalarealet. Foto: Presse-fotos.dk

Strømmen tilbage hos alle efter omfattende nedbrud

Teknisk fejl hos TREFOR udløste strømafbrydelse på hele øen – alle havde igen strøm tidligt onsdag eftermiddag

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 21-1-26 - 14:18

BORNHOLM - Alle elforbrugere på Bornholm havde onsdag eftermiddag igen strøm, efter at en omfattende strømafbrydelse ramte hele øen tidligere på dagen.


Afbrudt i tre timer
Strømmen gik klokken 10:16 onsdag, og først godt tre timer senere var forsyningen fuldt genetableret. Ifølge en pressemeddelelse fra TREFOR El-net Øst skyldtes nedbruddet en teknisk fejl i selskabets anlæg.


Søkabel udkoblet efter overbelastning
Den tekniske fejl medførte en overbelastning af søkablet mellem Bornholm og Sverige, som derfor blev udkoblet. Da Bornholm forsynes via søkablet, mistede hele øen strømmen.

Der var dog ikke tale om en fejl på selve søkablet, som drives af Energinet, oplyser TREFOR.


Strømmen gradvist tilbage
Kort efter klokken 11:10 blev søkablet genindkoblet. Herefter gik arbejdet i gang med at genetablere strømforsyningen til omkring 30.000 husholdninger og virksomheder på Bornholm.

Genopretningen krævede, at teknikere fysisk kørte rundt på øen for at kontrollere og genindkoble anlæg. De første bornholmere fik strømmen tilbage omkring klokken 12:30, og ved 14-tiden var forsyningen fuldt genetableret hos alle.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 14.2.26 03:29

Boligejer er tiltalt for ulovlig anvendelse af bolig

Lørdag 14-2-26 - 04:57 Energiø Bornholm er mere end en vindmøllepark
NYHEDER 14.2.26 04:57

Energiø Bornholm er mere end en vindmøllepark

NAVNE 14.2.26 05:23
SPORT 13.2.26 23:56

Friske langrendsspor i Almindingen

Bornholms Skivenner har trukket nye spor til weekend og vinterferie
KULTUR 13.2.26 21:45

Vintermusik trodsede vejret i Sandvig

Aften i Cirkusbygningen gennemført med lokal afløser
KULTUR 13.2.26 17:46

Svanekegaarden inviterer til Jazz for Kidz

’På Tirsda’, På Tirsda’’ markerer VinterJazz 2026 med festlig formiddagskoncert
NYHEDER 13.2.26 17:18

Energiø er win-win for klima og arbejdspladser

SF peger på lavere CO₂-udslip og grøn strøm til både Danmark og Tyskland
KULTUR 13.2.26 14:51

Litteraturens Folkemøde får kommunal støtte

Musik- og Teaterrådet bakker op om det bornholmske litteraturevent
NYHEDER 13.2.26 14:31

Huse sælges hurtigere på Bornholm end på landsplan

Salgstiden er 111 dage – markant under det nationale niveau
NYHEDER 13.2.26 13:27

Større underskud hos Maskincenter Bornholm

Bundlinjen forværret i 2025 – egenkapital fortsat solid
NYHEDER 13.2.26 09:27

Alle fem sigtede er løsladt i sag om vidnepres

Politiet havde ønsket forlængelse af fængslingerne
DØDSFALD 13.2.26 11:11