BORNHOLM - Bornholm blev mandag morgen ramt af et strømsvigt på grund af en defekt i et relæ i en transformatorstation på Rønne Havn, oplyser Trefor Elnet Øst.
Årsagen til strømmens afbrydelse kl. 07:49 skyldes dermed en fejl lokalt på Bornholm, som afbrød strømkablet mellem Bornholm og Sverige, oplyses det.
Dele af landsdelen havde strøm igen omkring kl. 08:30, mens de sidste forbrugere havde elektriciteten tilbage ved middagstid.
Strømmen i kablet mellem Bornholm og Sverige er tilbage i drift.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.