En 21-årig mandlig studerende fra en skole i Roskilde er sigtet for besiddelse af hash, som blev fundet på et Feriecenter i Sandvig mandag aften.
Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at lærerne under en fest havde fundet en klump hash.
Da ingen af eleverne ville vedkende sig ejerforholdet, blev politiet tilkaldt. Ved politiets mellemværende erkendte en 21-årig mand fra Rødovre, at være ejer af 2 gram hash, 2 joints og 5 stk. rygeredskaber.
Den 21-årige får en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt fra lærerne en returbillet hjem til Sjælland.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.