SVANEKE - På mandag er det 20 år siden, Svaneke Bryghus startede.
Den 20. april 2000 slog slagteren og restauratøren Tim Stender dørene op for et af Danmarks første restaurationsbryggerier i den gamle købmandsgård på Svaneke Torv.
Her kunne de besøgende se og dufte ølproduktionen, mens de spiste og smagte på øllet.
Efter nogle år kunne Svaneke Bryghus ikke følge med efterspørgslen. Tim Stender valgte at gå sammen med den lokale investor, Ocean Prawns, om at bygge et nyt bryggeri i udkanten af Svaneke.
Svaneke Bryghus brygger over 1,5 millioner liter økologisk øl om året og Svanekeøl forhandles i hele Danmark.
Svaneke Bryghus ejes af Ocean Prawns (80%) og ølgrossisten Premium Beer (20%).
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.