RØNNE - En 64-årig mand fra Sverige blev søndag kl. 15:25 anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han kørte i land på Rønne Havn.
Manden var ankommet med katamaranen Max, oplyser Bornholms Politi.
En udåndingsprøve viste udslag over det tilladte, og den 64-årige blev anholdt og kørt til blodprøveudtagelse på hospitalet.
Han må nu afvente analysen af sit blod, inden promillens størrelse fastlægges og der eventuelt rejses tiltale for spirituskørsel.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.