ØSTERMARIE – Bornholms Regionskommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til husdyrproduktionen på Brændegård på Grammegårdsvej i Østermarie.
Ansøgningen er indsendt af Preben Bjerregaard og omfatter en godkendelse af den eksisterende produktion efter den såkaldte stipladsmodel.
Ingen udvidelse af produktionenIfølge ansøgningen er der tale om en fortsættelse af den nuværende produktion. Der planlægges hverken udvidelse af staldanlægget eller ændringer i det samlede produktionsareal.
Brændegård har i dag tilladelse til en produktion på 714 årssøer, 28.000 smågrise samt 374 polte og 374 slagtesvin om året.
Det samlede produktionsareal udgør 4.944 kvadratmeter både i den nuværende drift og i den ansøgte drift.
Høring sat i gangSom led i sagsbehandlingen har kommunen indledt en høringsfase, hvor borgere og andre interesserede kan komme med idéer og forslag til, hvilke miljøforhold der bør undersøges nærmere.
En miljøgodkendelse skal blandt andet vurdere risikoen for nabogener samt påvirkningen af natur og miljø.
Husdyrgødningen fra produktionen opbevares i en eksisterende gyllelagune på ejendommen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.