RØNNE – En syg passager blev natten til tirsdag evakueret med helikopter fra Bornholmslinjens færge Hammershus efter at have fået det dårligt under sejladsen.
Kontaktede lægefaglig rådgivningFærgens personale blev undervejs opmærksom på passageren, som viste tegn på sygdom. Broen tog kontakt til den lægefaglige rådgivningstjeneste Radio Medical, som efter en vurdering anbefalede en evakuering.
Helikopter sendt fra RoskildeEn redningshelikopter blev kl. 02:28 sendt fra Roskilde, og færgen blev bedt om at ændre kurs for at sejle helikopteren i møde. Under operationen måtte Hammershus vende flere gange for at sikre optimale vindforhold for landingen på dækket.
Stabiliseret ombordEfter landing på færgen blev den syge passager tilset og stabiliseret af helikopterens lægehold, inden vedkommende blev fløjet videre til behandling på Rigshospitalet i København.
Evakueringen medførte, at færgen blev omkring en time forsinket.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.