LEDER - 2045. Det er et årstal, der lyder så fjernt, at mange af os har svært ved overhovedet at forestille os det. Alligevel er det den tidshorisont, der nu sættes på udviklingen af Det Bornholmske Højland – et naturprojekt, som skal binde skove, moser, overdrev og klippeområder sammen til et samlet landskab.

Det er let at blive utålmodig.

Men naturen arbejder ikke efter valgperioder eller budgetår. Træer vokser ikke på fire år, og et rigt dyre- og planteliv kan ikke vedtages ved et kommunalbestyrelsesmøde. Skal naturen have en reel chance, kræver det langsigtet planlægning.

Derfor er det faktisk positivt, at projektets bagmænd tør sige det højt: Det tager tid.


Samtidig må den lange tidshorisont ikke blive en sovepude. Hvis 2045 bliver en undskyldning for at udsætte beslutninger, risikerer projektet at miste både opbakning og troværdighed. Bornholmerne skal kunne se, at der sker noget undervejs – nye skove, genoprettede moser, bedre stier og sikring af drikkevandet.

Heldigvis lægger trepartsgruppen netop op til, at delprojekter kan sættes i gang løbende. Det er den rigtige tilgang. Store visioner bliver først virkelighed, når de omsættes til små, konkrete skridt.


Projektet bygger desuden på frivillighed. Det er en styrke. Natur skabes bedst i samarbejde med de mennesker, der ejer og lever af jorden. Tvang skaber modstand, mens frivillige aftaler kan skabe varige løsninger.

Håbet er – som man siger – lysegrønt.


Hvis viljen holder hele vejen, kan bornholmerne om 20 år stå med et naturområde, der er til glæde for både biodiversiteten, drikkevandet, friluftslivet og kommende generationer. Det er en ambition, der er værd at vente på.

Men kun hvis vi begynder at se resultater længe før 2045.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.