Borgmester Thomas Thors (S) føler sig sikker på at kunne fortsætte på posten fire år mere - og at samarbejdet forbedres.
»Jeg er overbevist om, at det også på det politiske plan vil lykkes at få samarbejdet bedre på plads, nu når den konfrontatoriske politik ikke har givet oppositionen bonus ved valget den 15. november«, skriver Thors på Socialdemokraternes hjemmeside.
Han mener, både Socialdemokraterne, Borgerlisten og SF har grund til at være stolte over erhvervsudviklingen på Bornholm.
»Arbejdsløsheden er faldet. Der investeres som aldrig før«, skriver Thors - og nævner bl.a. Norfo, Hasle Klinker, Biokraft og Notox samt en række mindre virksomheder.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.