Tilflytterprojekt stopper
Tilflytterguide Louise Kiel har blandt andet været synlig med en tilflytterambassade på Juleskibet M/F ”Povl Anker” i Køge. Arkivfoto

Tilflytterprojekt stopper

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 18-12-14 - 08:59

Med udgangen af året stopper Business Center Bornholm Projekt Tilflytterservice.

Projektet har ved hjælp af en tilflytterguide, tilflytterambassadører, messer, møder, markedsføring og besøg på Bornholm skullet rekruttere potentielle tilflyttere - og særligt tilflyttere med faglige kompetencer, som savnes på Bornholm.

”Projektet har kørt i tre år. Der er draget en masse positive erfaringer, selv om budgettet har været begrænset,” oplyser Fredrik Romberg, direktør, Business Center Bornholm.

I forbindelse med at der fra årsskiftet etableres et helt nyt erhvervsfremmesystem, har Bornholms Vækstforum valgt ikke at tilføre flere penge i den nye periode i det eksisterende tilflytterprojekt.

Indtil det er politisk afklaret, i hvilken form og indhold en ny tilflytter satsning skal fortsætte, stopper tilflytter projektet i sin nuværende form.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU