To biler stødte sammen på Borrelyngvej
Foto: Leif Nielsen

To biler stødte sammen på Borrelyngvej

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 29-3-18 - 12:22

HASLE – To biler stødte Skærtorsdag sammen på Borrelyngvej ved Kirkevej nord for Hasle, men der er ifølge Bornholms Politi ingen, der er kommet alvorligt til skade.

Meldingen om uheldet indgik til Alarmcentralen kl. 10:58.

Tre ambulancer blev sendt til stedet, da der var i alt fem personer i bilerne.

- Nogle af dem er kørt til behandling på Bornholms Hospital i Rønne, men ikke for noget alvorligt, siger vagthavende på Politigården Jan Hansen.

Akutbilen, politiet og Bornholms Brandvæsen blev også alarmeret.

Der skete en del materielle skader på begge biler.

Som følge af uheldet var vejen spærret kortvarigt.

Opdateres



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


NYTÅR

DEBAT 31.12.25 11:00

Bornholm.nu ønsker godt nytår

TOPNYHED

NYHEDER 31.12.25 00:03

Kommunen vil prioritere lokale købsaftaler