En 55-årig mand blev sigtet for at overtræde sin vigepligt, mens en 18-årig bilist blev sigtet for narkokørsel
AAKIRKEBY – To bilister blev sigtet efter et færdselsuheld i krydset mellem Nybyvej og Østergade i Aakirkeby fredag aften.
Politiet modtog anmeldelsen om uheldet kl. 18.54.
En 55-årig mand fra Sjælland kørte i forbindelse med et venstresving fra Østergade mod Nybyvej ud for ubetinget vigepligt. Her blev hans bil påkørt af en personbil ført af en 18-årig mand fra Rønne.
Den 55-årige blev sigtet for overtrædelse af vigepligten.
Den 18-årige blev af politiet skønnet påvirket af euforiserende stoffer og blev sigtet for narkokørsel.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.