En 19-årig mand fik natten til søndag to bøder med kort tids mellemrum, fordi han ikke opførte sig ordentligt i Nexø.
Vagthavende ved Bornholms Politi Matias Arvidsen oplyser, at den 19-årige, der er fra København, kl. 00:25 råbte skældsord efter en politipatrulje på Torvet.
”En halv time senere i Torvegade, råbte han ukvemsord efter patruljen, så han fik endnu en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen,” siger vagthavende.
De to bøder løber op i 3.000 kroner, da der er faste takster for fornærmelig tiltale.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.