NEXØ – To cyklister blev lørdag eftermiddag kørt ned af en personbil på Strandmarksvejen på Dueodde og måtte på Bornholms Hospital.
Vagthavende ved Bornholms Politi Poul Bjerregaard oplyser, at politiet fik meldingen om uheldet kl. 15:38.
En ambulance og akutlægebilen samt en politipatrulje kørte straks til stedet, der ligger nær Nexø Golf Klub.
Uheldet skete nær Nexø Golf Klub og Dueodde golfbane.- En bil, ført af en 66-årig kvinde, kom fra Sommerodden og overholdt ikke sin vigepligt.
De to cyklister, en 51-årig mand og en jævnaldrende kvinde, kom lettere til skader og blev kørt på Akutmodtagelsen på hospitalet i Rønne. Der er angiveligt kun tale om lettere skader, siger vagthavende.
Den 66-årige kvinde, der er fra Bornholm, er blevet sigtet for overtrædelse af færdselsloven, fordi hun ikke overholdt sin vigepligt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.