Bornholms Politi har inden for det seneste døgn anholdt to spirituspåvirkede bilister.
Kl. 12:45 torsdag blev en 51-årig kvinde anholdt på sin bopæl i Rønne efter et tip om at hun havde kørt bil i beruset tilstand.
”Kvinden var påvirket og blev anholdt og bragt til Bornholms Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve,” fortæller vagthavende ved Bornholms Politi Henrik Schwarz.
Fredag kl. 01:16 blev en 22-årig mand fra Rønne anholdt og sigtet for spirituskørsel i Østergade i Rønne.
Også han måtte afgive en blodprøve på hospitalet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.