Tolk mødte ikke til retsmøde
Illustrationsfoto

Tolk mødte ikke til retsmøde

AF BJARNE HANSEN / Mandag 19-3-18 - 13:35

RØNNE – Retten på Bornholm måtte mandag udsætte en retssag mod en 55-årig burmesisk mand med bopæl i Rønne, fordi tolken ikke mødte frem.

Burmeseren er tiltalt for at have indledt sig i slagsmål 17. august omkring kl. 17:30 i Haveforeningen Solvang med en anden mand.

Tolken skulle være mødt via videolink fra Herning, men dukkede ikke op. Det lykkedes ikke med kort varsel at fremskaffe en anden tolk.

Retten besluttede derfor at udsætte sagen til tirsdag, 27. marts.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU