Knud Andersen (V) bliver formand for sygehusstrukturudvalget i Region Hovedstaden og får dermed ansvaret for et årligt budget på 21 mia. kr.
Det sker, fordi den hidtidige formand, partifællen Jørgen Christensen, ønsker at koncentrere sig om arbejdet med Hovedstadens Vækstforum og erhvervspolitik, oplyser TV 2/Bornholm.
- Jeg synes, det afgørende er at få lavet en plan for alle Region Hovedstadens hospitaler, der peger fremad. Vi skal ikke kun have Danmarks bedste sygehusvæsen, men Europas bedste, siger Knud Andersen.
Han mener, at hovedstadsregionen har et befolkningsgrundlag, der er stort nok til at høste en masse rationaliseringsgevinster ved eksempelvis at bygge nye og større hospitaler.
Knud Andersen overtager officielt formandsposten for sygehusstrukturudvalget den 1. januar 2007.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.