Trafikkaos efter uheld i Åkirkeby

AF Bjarne Hansen / Fredag 17-12-10 - 10:38

Det skabte trafikkaos, da fire biler kort før kl. 10:00 fredag stødte sammen på Rønnevej uden for Åkirkeby.

Ifølge politiet skete uheldet på grund af det glatte føre, og der var tale om et harmonikasammenstød med meget lav fart, men de nærmere omstændigheder er ikke klarlagt.

To af bilerne havde ikke større skader, end de kunne køre fra stedet med småskader.

Vagtchefen ved Bornholms Politi, Søren Sørensen oplyser, at to personer med ambulance er kørt til observation på Bornholms Hospital i Rønne, men at der næppe er sket alvorlige skader.

Politiet råder bilister til at køre en anden vej, da der på grund af oprydningsarbejdet kun er ét farbart spor.


Bjarne Hansen


(Opdateret kl. 17:24)


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU