Der skete tirsdag morgen et trafikuheld på Søndre Allé i Rønne.
Meldingen om uheldet indgik til Alarm 112 kl. 07:53.
To biler var involveret.
En person sad teknisk fastklemt, og måtte frigøres af mandskab fra Falck og Bornholms Brandvæsen.
Uheldet skete, da en 48-årig kvinde fra Vestbornholm bremsede ned på Sdr. Allé for at svinge til venstre ad Bellmansvej, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi.
Hendes bil bliver så påkørt bagfra af en bil, ført af en 43-årig mand, også fra Vestbornholm.
Seneste nyt fra politiet er, at der ikke skete personskade.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.