Tre mænd fængslet efter trusler mod mand i Rønne
Foto: Presse-fotos.dk

Tre mænd fængslet efter trusler mod mand i Rønne

OPDATERET: Sigtet for vidnepres i voldssag – Yderligere to mistænkte er identificeret, men endnu ikke anholdt

AF BJARNE HANSEN / Søndag 18-1-26 - 10:59

RØNNE - Bornholms Politi har anholdt tre mænd på henholdsvis 23, 22 og 27 år i en sag om trusler og forsøg på vidnepres. De tre mænd er sigtet for lørdag omkring klokken 13:30 at have truet en mand i Snellemark i Rønne til at droppe sin forklaring i forbindelse med en voldssag fra maj måned.


SENESTE: De tre mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Politiet oplyser, at efterforskningen af sagen fortsat pågår.


Fem mand mødte op
Ifølge politiet mødte i alt fem personer op ved og i frisørsalonen Salon Bornholm. Her blev der fremsat trusler, og i den forbindelse fremviste den ene af de sigtede en pistol i bukselinningen.

Truslerne havde forbindelse til et overfald 20. maj om aftenen ved Viking Fodbold på Torneværksvej i Rønne, hvor en mand blev slået i hovedet med flad hånd.

En 20-årig mand blev i slutningen af september idømt fire måneders fængsel for vold i gentagelsestilfælde i maj samt narkohandel efter fund af større mængder hash, kokain, ketamin og piller i september i 2024.

Læs også:
20-årig fra Rønne idømt fire måneders fængsel


Grundlovsforhør med krav om fængsling
De tre anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. To øvrige mænd, som politiet mener har været involveret i episoden, er identificeret, men endnu ikke anholdt.


Større politiindsats lørdag
Det var som led i efterforskningen, at politiet lørdag eftermiddag afspærrede et større område omkring frisørsalonen i Snellemark. Her blev der ledt efter genstande med assistance fra hundepatrulje og et større opbud af betjente.

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse nærmere om, hvilke genstande der blev ledt efter, eller om der er gjort fund i området.

Opdateret kl. 14:52





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 3.4.26 06:23

Rejsekort kan koste Bornholm op mod 3,9 mio. kr.

Torsdag 2-4-26 - 20:17 To ud af tre bornholmere går i biografen
KULTUR 2.4.26 20:17

To ud af tre bornholmere går i biografen

NYHEDER 3.4.26 07:11

Strømafbrydelse afslørede alvorlige fejl i elnet

Systemsvigt og manglende kommunikation forlængede nedbruddet
LIVSSTIL 3.4.26 05:23

Større landbrug og mere præcisionsteknologi

Danske landbrugsbedrifter bliver større og større
LIVSSTIL 3.4.26 03:27

Mountainbikerne har masser af muligheder

De danske statsskove lægger skovbund til mere end 700 kilometer mountainbikeruter
NYHEDER 2.4.26 20:11

Advokatfirma øgede overskuddet

ADVODAN Bornholm leverer fremgang i 2025-regnskabet
KULTUR 2.4.26 18:09

To spillesteder dominerer koncertlivet på Bornholm

Musikhuzet og Svanekegaarden står for størstedelen af koncerterne
SPORT 2.4.26 17:44

Sjældent nederlag til NB Bornholm

To mål i overtiden til B 1908 gjorde udfaldet
NYHEDER 2.4.26 15:51

BRK vil sælge ejendomme og samle velfærdstilbud

Planen er at samle kommunal service på færre adresser
NYHEDER 2.4.26 15:24

Nyt magasin til Ø-arkivet udskydes

Fælles projekt med Bornholms Museum rykkes til 2027
NYHEDER 2.4.26 13:03

389 børn klar til skolestart på Bornholm

Flertal vælger folkeskolen – men mange går i privat tilbud
KULTUR 2.4.26 11:16

Komedie om familieliv og kaos i Rønne Theater

“Far flytter ind” sætter spot på generationskonflikter med humor
NYHEDER 2.4.26 09:43

Kommunen vil lukke telefonen hver fredag

Ny ordning skal give bedre sagsbehandling og mindre stress
SPORT 2.4.26 09:03

Spænding om formen på Årets Hest

Frøns Hjortshøj gør comeback, når sæsonen starter på Bornholms Brand Park
NYHEDER 2.4.26 08:12

Renovering af plejeboliger afventer analyse

Planer for Toftegården i Hasle kobles til ny behovsundersøgelse