Bornholms Politi har fredag kl. 13:49 anholdt en 43-årig mand fra Midtbornholm og sigtet ham for spirituskørsel.
Mandens bil blev standset på Industrivej i Rønne og en alkoholtest på stedet viste for stor indtagelse af alkohol.
”Han blev derfor anholdt og bragt til Bornholms Hospital, hvor der blev udtaget en blodprøve som bevismateriale.
Desuden har vi sent fredag eftermiddag anholdt yderligere to spirituspåvirkede bilister,” fortæller vagthavende på Politigården Per Christensen.
Begge blev standset i Nørregade i Hasle.
Kl. 17:25 var det en 52-årig mand ovrefra og kl. 17:26 en 63-årig mand fra lokalområdet.
De fik også udtaget blodprøve som bevismateriale.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.