BORNHOLM – Turisterne tegner sig for en stadig større del af omsætningen i de bornholmske butikker.
I 2025 brugte øens gæster omkring 900 millioner kroner i detailhandlen. Det svarede til 37 procent af den samlede omsætning, viser en ny detailhandelsanalyse, som Bornholms Regionskommune har gennemført i samarbejde med Sweco.
I 2012 var turisternes andel 19 procent. På 13 år er andelen dermed steget med 18 procentpoint og er næsten fordoblet.
Turismen har således fået væsentligt større betydning for handelslivet på Bornholm.
Ifølge analysen genererer turismen samtidig omkring 300 årsværk i detailhandlen og er med til at skabe et økonomisk grundlag for butikker, der ellers ville have svært ved at være rentable.
Analysen peger på, at turisterne blandt andet efterspørger lokale produkter, specialbutikker og autentiske handelsmiljøer samt bymiljøer med spisesteder og kulturtilbud.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.