TV 2/Bornholm er parat til at gå til Indenrigsministeriet og i sidste ende Folketingets Ombudsmand, hvis tv-stationen ikke må optage fra kommunalbestyrelsens møder i Rønne.
Bjarne Hartung Kirkegaard fra Kristendemokraterne og Bente Johansen fra Regionslisten vil have, at der helt slukkes for tv-kameraerne under møderne, fordi det forlænger debatten og lyssætningen er generende.
TV 2/Bornholms direktør, Jan Jørgensen mener, at det vil være i strid med en række principper i det danske demokrati - bl.a. at det ikke er tilladt at forskelsbehandle medier.
"Her er der efter min opfattelse tale om et standpunkt, som krænker mediernes ret til at rapportere om den demokratiske debat i kommunalbestyrelsens åbne møder," siger han til TV 2/Bornholm.
Derimod vil tv-stationen undersøge, om det er muligt at ændre på lyssætningen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.