Bornholms Politi har optaget rapport om et tyveri, der beløber sig til adskillige tusinde kroner.
I tidsrummet mellem søndag den 26. oktober kl. 10:00 og tirsdag den 28. oktober kl. 06:00 er der fra Lyngvejen i Bodilsker stjålet et elektrisk hegnsapparat m/solceller, mrk. "Elefant", rustfri stål-beskyttelsesbok inklusiv bilbatteri.
Den samlede værdi løber op til 10.000 kroner, fremgår det af politiets døgnrapport.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.