NEXØ – Søndag, 17. december er der udendørs julebanko på Nexø Torv.
- I år er der præmier med gavekort og gaver fra byens handlende til en samlet værdi af 10.000 kroner, fortæller Mikkel Skot-Hansen, koordinator hos Erhvervsgruppe Øst.
Spillet starter kl. 13:00 og Mikkel Skot-Hansen råder deltagerne til at iklæde sig varmt tøj, for det kan være koldt. Men der er sørget for gløgg til at lune sig på.
- Det er fjerde år, vi afholder julebankoet, og hvert år har det været et stort tilløbsstykke på torvet, fastslår Mikkel Skot-Hansen.
Nexø Rideklub stillede igen op med heste og udklædte ryttere i nisseoptog kl. 11:30.
- På grund af arrangementet har byens butikker ekstraordinært åbent, siger Mikkel Skot-Hansen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.