Bornholms Politi har lørdag morgen anholdt en spirituspåvirket udlænding, som lå og sov i Biblioteksparken i Rønne.
”Manden blev fundet kl. 06:30, og da vi ikke umiddelbart kunne fastslå hans identitet, så blev han anholdt og taget med på Politigården, hvor vi her til morgen arbejder på at finde ud af, hvem han er,” siger politiets vagthavende Peter Johansen.
Der blev også fundet en dansk mand på Store Torv i Rønne.
”Han blev fundet kl. 06:44, og også han var påvirket af spiritus. Manden er uden fast bopæl og blev bedt om at forlade stedet,” siger vagthavende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.