RØNNE – Bornholms Regionskommune udvider BATs handicapkørsel, så den også omfatter blinde og stærkt svagsynede.
HandyBat skal etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede på 18 år og derover.
Bornholms Regionskommune kompenseres via bloktilskuddet for de udgifter, der er aftalt i satspuljeaftalen. De forventede beløb til Bornholms Regionskommune er 110.000 kr. i år og 225.000 kr. fra næste år og fremover.
Baggrunden er, at Folketingets satspulje-partier i forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2018 har afsat midler til at udvide individuel handicapkørsel efter § 11 i lov om trafikselskaber, således at ordningen også omfatter blinde og stærkt svagsynede. I dag omfatter den alene svært bevægelseshæmmede.
Det vil fortsat være Center for Ældre, som visiterer til ordningen, og BAT, der udfører kørslen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.