Ung biltyv i solouheld

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 25-10-11 - 16:07

Tirsdag eftermiddag kørte en 22-årig mand galt på ved Østre Sømarksvej og Strandvejen nær Pedersker, oplyser Bornholms Politi.

Vagtchefen på Politigården i Rønne, Jan Clausen oplyser, at der er tale om et solouheld, og at bilen var stjålet.

Bilen endte et stykke ude på en høstet majsmark. Forinden havde bilen ramt en grøftekant med voldsom kraft, hvorfra den røg ind over en cykelsti og ud på marken.

Den unge biltyv, der er bosat på Bornholm, blev bragt til skadestuen på Bornholms Hospital i Rønne. Men han er ikke alvorligt kvæstet, vurderer vagtchefen.

"Da vi har mistanke om, at han muligvis var spirituspåvirket, så skal han have udtaget en blodprøve, mens han er på hospitalet. Han er blevet sigtet for spirituskørsel og biltyveri," siger vagtchefen.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 30.1.26 13:56

BAT styrer mod et underskud på 12,9 mio. kr.

Fredag 30-1-26 - 00:05 Bornholms Hospital skal kunne klare 24 timers strømsvigt
NYHEDER 30.1.26 00:05

Bornholms Hospital skal kunne klare 24 timers strømsvigt

DØDSFALD 30.1.26 15:27
NAVNE 30.1.26 12:29
NAVNE 30.1.26 10:54