Unge bilister fik 20 bøder

AF Bjarne Hansen / Søndag 12-4-09 - 23:55

Unge bilglade bornholmeres traditionsrige påsketræf resulterede i år i 20 bøder for fosrskellige færdselsforseelser.

De unge kører Påskedag Bornholm rundt, og også i år fulgte politiet den lange bilkortege tæt.

De unge fik bl.a. bøder for at støje og for at brænde dæk samt for at køre uden sikkerhedssele og for hurtigt samt for at tale i mobiltelefon.

Politiet anslår, at omkring 150 biler deltog.

Kørte ræs i Rønne
Påsketræffet sluttede ved 19-tiden i Snogebæk, men flere af deltagerne kørte efterfølgende til Rønne, hvor de kørte ræs i gaderne.

Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at der kom et halvt hundrede henvendelser om ræs i mellem kl. 20 og 22.30.

"Men vi har ikke haft held til at fange nogle af de unge, selvom vi har haft patruljer ude," siger vagtchefen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU