Fredag kl. 21:00 fik Bornholms Politi anmeldelse om, at 10-15 biler kørte hensynsløst race på Grammegårdsvej mellem Aakirkeby og Sdr. Landevej.
De unges kørsel har flere gange tidligere været til gene for de omkringboende og andre bilister.
Den lange lige strækning med bred vej benyttes af unge til at køre racerløb, og der er de seneste par år sket flere uheld, hvor unge bilister er kørt galt med høj fart.
”Det var ifølge anmelderen 10-15 personbiler, der kørte race, så vi sendte en patrulje til stedet og fik kontakt med to mænd på henholdsvis 27 og 24 år.
De fik begge en formaning om færdselslovens regler, men der blev ikke udskrevet nogle bøder,” siger vagthavende ved Bornholms Politi Gorm Poulsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.