RØNNE – Den lune midsommernat resulterede i Rønne af et par tilfælde af uro og høj musik, oplyser Bornholms Politi.
Fredag kl. 00:18 oplyste en borger, at unge fester i området ved Skaterbanen i Rønne, og at hun netop har hørt "skud".
De unge forlod kort efter området, fremgår det af politiets døgnrapport.
I Østervang har unge mennesker også festet udendørs det meste af natten med høj musik.
Anmelderen kontaktede politiet kl. 04:27, fordi det lød som om nogle af de festende var ved at komme i slagsmål.
Politiets patrulje var fremme kort efter og kunne konstatere, at festen nu var opløst.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.