Borgerlistens Bjarne Kristiansen vandt valget i 2002, men overlod borgmesterposten til Thomas Thors (S) pga. sin uvilje mod Annelise Molin.
Det fremgår af Thomas Kofoed Poulsens bog »Kampen om Bornholm«.
I bogen fortæller Bjarne Kristiansen, at han frygtede, at Molin ville forsøge at kuppe sig til magten i Socialdemokratiet.
.jpg) |
| Bjarne Kristiansen gjorde Thomas Thors til borgmester. (Fotos: Torben Ager) |
|
»Jeg kunne se, at hvis jeg gik målrettet efter at blive regionsborgmester, så ville Thomas Thors være svækket i Socialdemokratiet.Så ville jeg sidde med Knud Andersen og Annelise Molin som opposition i rådet. De arbejder godt sammen. Det ved alle. Jeg kunne sidde i borgmesterstolen uden mulighed for at styre den politiske udvikling«, siger Bjarne Kristiansen.
I bogen afslører Bjarne Kristiansen også, at det var en betingelse for ham, at Annelise Molin ikke skulle have plads i Økonomiudvalget. Det var Thors imod, men bøjede sig for at blive borgmester.
Bjarne Kristiansen fortæller også, at han tvivlede på, han magtede opgaven som regionsborgmester.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.