Den største forskel på Køge og Bornholm er den megen ævl og kævl her på øen.
Og at bornholmerne stritter i alle retninger, mens man i Køge er politisk enige om, hvor man vil hen med udviklingen.
Det mener den afgående og nu sygemeldte kommunaldirektør Uwe Jacobs, der kom til Bornholm fra en stilling i Køge Kommune, skriver Bornholms Tidende.
Politikere taler meget"Der bliver virkelig snakket meget frem og tilbage. Vi har mange byrådsmøder, der varer til over midnat, jooo, der bliver snakket meget på Bornholm. Men de får også taletid og spalteplads til det i medierne herovre," sagde Uwe Jacobs for kun godt en uge siden til Lørdagsavisen i Køge.
Uenige om retningenHer gav han en for en kommunal topembedsmand højst usædvanligt karakter til de bornholmske politikere:
"Mens der er stor enighed om fokus i Køge - enighed om, hvor man vil hen politisk - så stritter bornholmerne i alle retninger".
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.